Skabt med hjertet

Mød kvinden bag klinikken

Jeg hedder Tanja og er uddannet sygeplejerske med en stor passion for kosmetiske behandlinger, skønhed og personlig pleje. Min rejse ind i den kosmetiske verden begyndte i 2020, og siden da har jeg løbende udviklet mine færdigheder, udvidet mit udvalg af behandlinger og fordybet mig i nye teknikker.

Jeg startede Belair Beauty med ønsket om at skabe en klinik, hvor faglighed, tryghed og æstetik går hånd i hånd.

Efter at have været ansat oplevede jeg et voksende ønske om at skabe noget, der var mit eget. Jeg ville have friheden til selv at vælge de behandlinger og produkter, jeg tror på – og samtidig have god tid til den enkelte kunde. For mig skal en kosmetisk behandling aldrig føles forhastet eller upersonlig.

I Belair Beauty møder jeg dig i rolige og trygge omgivelser, hvor der er plads til en grundig snak om dine ønsker. Jeg lægger vægt på ærlig vejledning og behandlinger, der bliver tilpasset dig og dine naturlige træk. Du skal ikke ligne en anden – du skal føle dig som den bedste udgave af dig selv.

For mig er du aldrig bare endnu en kunde i kalenderen. Når du træder ind hos Belair Beauty, bliver du en del af min lille klinikfamilie. Jeg inddrager hele mig selv i mit arbejde og følger dig personligt gennem dit behandlingsforløb. Her er der plads til spørgsmål, ærlige samtaler og et smil undervejs.

Belair Beauty er derfor mere end blot min arbejdsplads. Klinikken er skabt ud fra min personlighed, min faglighed og min kærlighed til det feminine retro-glam univers. Her må skønhed gerne have både personlighed og glamour – uden at gå på kompromis med tryghed og kvalitet.

OBS: KLINIKKEN ER IKKE AKTIV ENDNU

Kontakt Klinikken

Belair beauty

Lyngvej 43, 4600 Køge, Danmark

+45 60452081

belairklinik@gmail.com

@